Mekanisk Diagnostik og Terapi

Overblik over Mekanisk Diagnostik og Terapi

Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT) er en evidensbaseret undersøgelse og behandlingstilgang for patienter med spinale og ekstremitetsproblemer1-4.

Mekanisk Diagsnostik og Terapi er bevist at være et reliabelt undersøgelsessystem til at kategorisere patienter i mekaniske sub-grupper5

MDT undersøgelsen gør klinikkeren i stand til at visitere patienter præcist og effektivt til den rette behandling, især dem med smerte fra ryggen. Undersøgelsen identificerer også ikke-mekanisk smerte og kontraindikationer til terapi, hvor det er nødvendigt med øjeblikkelig henvisning til lægen6. Forskning har vist, at flertallet af patienter med mekanisk spinal smerter, responderer godt på specifikke øvelser, og de oplever færre symptomer, når de behandles med individuelle tilrettelagte øvelser7.

Den unikke kombination af ergonomisk rådgivning, og anvendelsen af specifikke individuelle øvelser, tilrettelagt af en trænet MDT terapeut, gør patienten i stand til at selv-behandle deres problem. Samlet forstærker det patient empowerment, øger tilfredsheden med behandlingen og er ”cost-effective”.8,9

Referencer:

  1. McKenzie and May 2000, 2003, 2006.
  2. May and Donelson 2008.
  3. Chorti et al. 2009.
  4. Clare et al. 2004.
  5. May et al. 2006.
  6. McKenzie and May 2003.
  7. Long et al. 2004, 2008.
  8. Manca et al. 2007.
  9. Machado et al. 2010.

Robin McKenzie on MDT Video

Mekanisk Diagnostik og Terapi i detaljer

Assessment

Undersøgelse

Assessment 

MDT anvender en valideret undersøgelsesproces, som gør klinikkeren i stand til at kategorisere den enkelte patient i bestemte sub-grupper af mekanisk smerte. I MDT’s klassifikationssystem, er der 3 sub-grupper eller syndromer. Undersøgelsen gør det muligt for klinikeren at klassificere patienter med ens mekanisk præsentation i disse veldefinerede sub-grupper, hvorudfra man kan fastsætte den rigtige behandling eller håndteringsstrategi.

Kort fortalt handler Derangment syndromet om en mekanisk obstruktion af bevægelse inde i leddet.

Dysfunktions Syndromet handler om smerte, der bliver forårsaget af mekanisk deformering af strukturelt svækket væv, og det Posturale Syndrom beskriver situationen, hvor smerte opstår som følge af, at normalt væv bliver overbelastet ved påvirkning over tid. 

Efter en grundig samtale om, hvordan bevægelse og positioner påvirker symptomerne, vil patienten blive bedt om at bevæge sig i forskellige retninger og svare på, hvordan dette påvirker tilstanden. For rygpatienter vil man se en hurtig ændring i 50-70 % af tilfældene (Afhængig af hvor lang tid de har haft symptomerne.)

Smerte kan bevæge sig fra en distal til en mere proximal retning som følge af retningsspecifikke bevægelser. Hvis man fortsætter med at udføre den retningsspecifikke bevægelse, vil smerten trække sig op til midtlinjen af rygsøjlen. Dette fænomen kaldes Centralisering  og mange peer review studier har vist, at de patienter, hvis symptomer centraliserer, har bedre resultater end de, som ikke-centraliserer.1,2

Sideløbende med centraliseringen sker der en gradvis forbedring af ROM. Dette fænomen sker i Derangement Syndromet, som er det mest almindelige syndrom indenfor MDT ift. patienter med spinale problemstillinger.

En vigtig komponent i undersøgelsen er, at klinikkere, som er godt trænet indenfor MDT, er i stand til at opdage de patienter, som har pathologiske tilstande, der ikke er egnede til mekanisk terapi. Disse patienter kan derved straks blive henvist videre til udredning ved en lægelig specialist

Referencer:

  1. Werneke et al, 1999, 2005, 2008
  2. May and Ania 2012
Classification

Klassifikation

Patienter kan klassificeres som:

  • Derangement Syndromet
  • Dysfunktions Syndromet
  • Postural Syndrom
  • Andet
    • Specifikke sub-grupper indenfor  ”Andet”

Alle klassifikationer og undergruppen ”Andet” har skarpe kliniske operationelle definationer, som gør det muligt nemt at identificere dem.

Hvert syndrom håndteres ud fra dens særlige karakteristika, med specifikke mekaniske procedurer, som inkluderer gentagne bevægelser og statiske stillinger. MDT er et omfattende klassifikationssystem, og favner også en mindre gruppe af patienter, som ikke kan klassificeres indenfor et af de tre Syndromer, men istedet hører til i ”Andet” subgruppen. Denne gruppe inkluderer alvorlig patologi, ikke mekaniske tilfælde, ægte kroniske smerter osv. 

Treatment

Håndtering

Så snart patienten er blevet klassificeret i et af de 3 syndromer, kan man påbegynde den rette behandling. I Derangement Syndromet bevæges patienten i den retning, som centraliserer symptomerne eller forårsager blivende reduktion af smerteintensiteten. I Dysfunktions Syndromet ordineres bevægelse ind i smerten, som over en længere periode kan remodellere vævet. Ved det Posturale Syndrom skal patienten indtage neutrale stillinger, således man undgår længerevarende End Range belastninger på vævet.

Mckenzie-tilgangen lægger særlig vægt på patientuddannelse og den aktive patientinddragelse. Patienter opfordres til at behandle sig selv, og påtage sig et ansvar overfor selv-behandlingsstrategierne. På den baggrund er de patientgenerede kræfter altid førstevalg. Hvis disse kræfter ikke er nok, bliver de suppleret af terapeut generede kræfter f.eks. mobilisering. 

Prevention

Forebyggelse

Så snart patienten har lært at behandle sig selv ved brug af specifikke bevægelser og stillinger, kan man udnytte dette som en forebyggende indsats. Dette er vigtigt, da forskning har vist, at særligt spinale problemstillinger har det med at vende tilbage, ofte i en progredierende og mere alvorlig grad.  Det er derfor vigtigt at forebygge tilbagefald frem for at tilbyde en kortvarig lindring af smerter gennem passiv behandling.